Opskrift fra Aarstiderne · uge 45

Nudler i grøn karry med grønne bønner, majroer, æg og yuzu

⏱ 30 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til nudler. Skyl frugt og grønt.
  2. Æg
    Kog æggene i en smule vand, til hviden er fast, men blommen stadig flydende, 6-7 min.
  3. Klargøring af grønt
    Skær imens gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær majroer i 1x1 cm tykke stave. Skær evt. stilk af bønnerne, og del dem på midten. Skær yuzu i både til servering.
  4. Grøntsager i grøn karry
    Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg bønnerne let brunede ved høj varme, 2-3 min.
  5. Tilsæt gulerødder og majroer, og steg i 1 min. Tilsæt karrysauce, og kog op. Lad saucen simre, til alt er sprødmørt, 6-8 min. Smag til med salt.
  6. Nudler
    Kom imens nudler i en gryde med rigeligt, spilkogende, saltet vand, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.
  7. Topping
    Snit kinesisk purløg fint, og hak peanuts groft.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 45