Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Oksemedaljon med kartofler, rødbeder med peberrodscreme og krammet kål

⏱ 30 min.👥 2 personerOksekød

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til kartofler og rødbeder. Skyl alt grønt.
  2. Kartofler og rødbeder
    Skræl og skær rødbeder i ½-1 cm tykke skiver. Kom dem i en gryde, og dæk akkurat med kogende vand. Tilsæt salt, og kog rødbeder møre, ca. 10 min. Hæld rødbeder i en sigte, og lad dem køle lidt af.
  3. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
  4. Krammet kål
    Rib grønkål, og hak den groft.
  5. Kom grønkål i en skål, drys med et nip salt, og knug kålen i 1-2 min., til den falder let sammen. Vend kålen med olie [1p: ½ tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 2 tsk.] og lidt eddike, og smag til med peber og evt. mere salt.
  6. Peberrodscreme
    Skræl og riv peberrod fint. Kom yoghurt i en skål, og smag til med peberrod (det må gerne rive lidt i næsten), salt og peber.
  7. Anret de kogte rødbeder på et fad, og dryp med peberrodsdressing.
  8. Oksemedaljon
    Varm en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3p: ½ spsk. | 4p: 2 tsk.], og steg kødet ca. 2 min. på hver side, til det er smukt brunt udenpå og rødt/rosa indeni. Krydr med salt og peber. Lad kødet hvile 2 min. på et skærebræt, og skær i skiver lige inden servering.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46