Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Ovnstegt hvidkål med tomat og rosmarin // Kålslaw // Hasselback-kartofler

⏱ 35 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Skyl frugt og grønt.
  2. Ovnstegt hvidkål med tomat og rosmarin
    Forvarm ovnen til 220 °C varmluft. Flæk hvidkål fra top mod bund, og skær stokken væk fra den ene halvdel. Gem den anden halvdel af hvidkålshovedet til kålslaw.
  3. Skær det halve hvidkål i 4 både, og læg dem i ildfast fad. Gnid dem med olie og salt.
  4. Skær tomater i tern. Hak rosmarin. Vend tomattern med olie, hakket rosmarin, salt og peber. Fordel dem omkring hvidkålen.
  5. Ovnsteg hvidkål og tomater i ca. 15 min., og servér straks sammen med ½ citron skåret i både. Det er en af de retter, der bør tilberedes og spises i én bevægelse. Kål, der har stået 10 min., bliver lunkent og slattent.
  6. Kålslaw
    Skær stokken ud af den anden halvdel af hvidkålshovedet. Snit kålen groft, og læg det i en skål.
  7. Riv gulerødder groft, og vend det med kålen. Krydr med spidskommen, salt og peber.
  8. Vend creme fraiche i og evt. også en smule mayonnaise, hvis du har. Vend det godt sammen, og smag til med saft af ½ citron. Lad din kålslaw stå og trække lidt, så kålen mørner en smule.
  9. Hasselback-kartofler
    Forvarm ovnen til 220 °C varmluft. Fjern evt. grimme dele på kartoflerne med en urtekniv – skræl ikke kartoflerne. Skær tætte snit i kartoflerne uden at skære helt igennem i bunden – skiverne skal stadig hænge fint sammen. Er det bøvlet, kan du evt. lægge en spisepind på hver side af kartoflen – de fungerer som "stopklodser".
  10. Fordel kartoflerne i et ildfast fad. Gnid dem med olie, og drys med salt. Bag dem gyldne og møre, ca. 30 min. Servér kartoflerne rygende varme.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 9. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46