Opskrift fra Aarstiderne · uge 42

Pasta med linser og ost i ovn og salat med satsuma-mandarin og gulerødder

⏱ 35 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.
  2. Pasta med linser og ost i ovn
    Kom pasta i en gryde med rigeligt, spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Hæld vandet fra.
  3. Hak det ene fed hvidløg fint. Vend hvidløg, linser og tomatsauce sammen med pastaen i gryden, og varm forsigtigt op – det behøver ikke koge. Smag til med salt og peber, og kom hele molevitten i et ovnfast fad. Drys osten jævnt på toppen, og bag retten i 15 min.
  4. Salat med satsuma-mandarin og gulerødder
    Pres eller hak resten af hvidløget fint. Rør hvidløg med lidt olie og eddike i en salatskål.
  5. Skræl gulerødder, og skær dem i tynde skiver eller i strimler med skrællekniven. Bryd eller snit salaten groft. Pil mandarin, del i både, og skær dem i halve.
  6. Vend salat, gulerødder og mandarin grundigt sammen med dressingen i salatskålen, og smag til med salt, peber og evt. mere eddike.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 42