Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Skaftkotelet med spicy mango // Grillost med mynte, aioli og lilla gulerod // Søde dukkah-kartofler

👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Skyl frugt og grønt.
  2. Klargøring af grønt
    Skræl mango, og skær frugtkødet i mindre tern. Halvér chili på langs, skrab kernerne ud, og hak chili fint. Pluk basilikum.
  3. Mango med basilikum
    Varm olie op i en gryde, og tilsæt mango og chili. Tilsæt et par spsk. vand og evt. en spsk. honning. Lad gryden simre ved middelvarme i ca. 10 min. Smag til med et lille drys salt.
  4. Tag gryden af blusset, og drys med basilikum.
  5. Skafkotelet
    Varm en pande op, tilsæt olie, og steg skaftkotelet i 2-3 min. på hver side, til kødet er brunet. Steg videre i 12-15 min., til kødet er gennemstegt. Krydr med salt undervejs.
  6. Skær kødet i skiver, og top med spicy mango og basilikum.
  7. Bagte gulerødder
    Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skræl gulerødderne, og del dem en enkelt gang på langs. Vend dem i lidt olie på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt og peber. Bag dem ca. 15 min.
  8. Mynteolie
    Pil hvidløg. Blend mynte (gem nogle blade til pynt), hvidløg og ca. 1 dl olivenolie, til mynte og hvidløg er helt findelt. Smag til med salt og peber, og evt. lidt lime eller citron.
  9. Grillost
    Skær grillosten i tern. Varm en pande op, tilsæt olie, og rist grillost gylden ved middel varme, 3-4 min.
  10. Fordel aioli i bunden af et fad, og top med bagte gulerødder og grillost. Dryp mynteolien over, og pynt med friske mynteblade.
  11. Kartofler
    Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skær kartoflerne i tynde, ensartede både. Vend dem i olie, salt og peber på en bageplade med bagepapir. Bag kartoflerne i 25-30 min.
  12. Hak koriander groft. Anret de søde kartofler, og drys med dukkah og koriander. Dyp i harissa-mayo.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 9. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46