Opskrift fra Aarstiderne · uge 46

Spinatboller i tomatsauce med couscous

⏱ 40 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 46. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til spinatboller og couscous, og skyl alt grønt. Pluk ikke stilkene fra spinaten, du kan bruge det hele til denne ret.
  2. Couscous
    Kom imens couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl] og lidt salt. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5 min. Rør i couscous med en gaffel for at løsne grynene lidt lige inden spisetid.
  3. Spinatboller
    Kom spinaten og lidt kogende vand i en stor sautérgryde, og damp spinaten under låg i 3-4 min., til den er faldet helt sammen. Lad spinaten dryppe godt af i en sigte.
  4. Kog rigeligt, letsaltet vand op i gryden.
  5. Kom imens spinaten i en skål, og klip den findelt med en saks. Pres hvidløg ned i spinaten, og rør spinat, hvidløg, ricotta, æg og hvedemel [1p: 1 dl | 2p: 1¼ dl | 3p: 1¾ dl | 4p: 2½ dl] grundigt sammen. Krydr med salt og peber, og rør godt sammen igen.
  6. Skru det kogende vand ned, så det bare simrer. Kom store skefulde af spinatdejen i kogevandet – lad dejen glide fra skeen (se køkkentip). Lad bollerne simre i vandet i ca. 10 min.
  7. Tag bollerne forsigtigt op med en hulske, læg dem på en tallerken, og kassér kogevandet.
  8. Tomatsauce
    Kom tomatsauce og de hvide bønner i gryden, og kog op. Læg spinatbollerne oven på saucen, og lad det hele simre sagte under låg i 4 min.
  9. Grøn salat
    Snit imens salat groft, og vend den med lidt olivenolie og lidt eddike i en skål. Smag til med salt og peber.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 9. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 46