Opskrift fra Aarstiderne · uge 45

Sprøde krydrede kartoffel-quinoadeller med ristede rosenkål og gurkemejesauce

⏱ 40 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 45. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
  2. Quinoadeller (del 1)
    Skræl kartoffel og sød kartoffel, og skær dem i grove stykker.
  3. Kog dem under låg i en gryde med rigeligt, saltet vand, til de er mose-møre, 8-10 min. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle af i 1-2 min. på en tallerken.
  4. Kom kogt quinoa og kartofler i en skål, og mos det hele let sammen – krydr med salt og garam masala-krydderi.
  5. Lad massen hvile – gerne i køleskab – 5-10 min.
  6. Klargøring af grønt
    Halvér imens rosenkål (fjern evt. grimme yderblade – se køkkentip). Riv gurkemeje og hvidløg fint.
  7. Ristede rosenkål
    Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rosenkål på skærefladerne ved middel varme, til de er gyldne og sprødmøre, 7-8 min. Krydr med salt og peber.
  8. Gurkemejesauce
    Rør tahin og gurkemeje med vand [1/2/3p: 5-6 spsk. | 4/5p: ½-1 dl.], og smag til med citronsaft og fintrevet hvidløg. Krydr med lidt salt.
  9. Quinoadeller (del 2)
    Varm en pande op, og tilsæt olie. Form kartoffel-massen til små, flade frikadeller, og steg dem sprøde, 4-5 min. på hver side – vend dem forsigtigt med en paletkniv eller gaffel undervejs (se køkkentip).

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 2. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 45