Opskrift fra Aarstiderne · uge 36
Stegte nakkekoteletter med BBQ-sauce, bagte blå kartofler og coleslaw
👥 2 personerSvinekød
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangTænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt.
- Ovnbagte blå kartoflerSkær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i ovnen i 25-30 min.
- ColeslawSnit spidskål i tynde strimler, og riv gulerødder groft. Pluk og hak dild.
- Pil og pres eller mos hvidløg i en rummelig skål. Tilsæt dild og creme fraiche, og smag til med salt og peber (se køkkentip). Vend spidskål og gulerødder med dressingen.
- BBQ-sauceFjern stilk og kerner fra chipotle-chili, og hak resten af chilien fint.
- Kom chipotle, honning og mosede tomater i en gryde, og tilsæt lidt salt. Kog op, og lad saucen simre, til chipotlen er kogt ud i saucen, 4-5 min. Smag til med salt og peber.
- NakkekoteletterVarm olie op på en pande, og steg kødet gyldent og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.