

Bagt gedeost- og græskar-pizzasandwich
med karamelliserede løg og valnødde-tomatsalat
Opdag pizza på en ny måde med vores Pizzasandwich med gedeost og butternutsquash. Denne friskbagte sandwich gør butternutsquash, gedeost og kramelliseret rødløg til en mundvandsdrivende oplevelse, der er perfekt både i en praktisk hverdag, hvor det skal gå hurtigt, eller langsom weekend, hvor der er tid til forkælelse.
Retten er på HelloFreshs menukort i uge 46. Alle HelloFreshs kasser og priser →
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 250°C/240°C (varmluft). Tag pizzadejen ud af køleskabet og indpakningen mindst 10 min før tilberedning. Strø bordpladen med hvedemel, og lad pizzadejen hvile på bordpladen. Skræl butternutsquash, og del på midten. Skrab kerner ud, og skær i 1/2 cm skiver. Hak rosmarin groft. Fordel butternutsquash på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie, og krydr med rosmarin, salt og et nip peber. Bag i ovnen i 12-15 min, eller indtil mør og let gylden. TIP: Benyt flere bageplader, hvis der ikke er plads på en.
- Imens, halver pizzadej, og rul pizzadej ud med hænderne (eller en kagerulle) indtil den er 15 cm i diameter. Overfør forsigtigt til en bageplade med bagepapir. TIP: Hvis dejen er svær at rulle ud, så lad den hvile et par minutter og prøv igen.
- Fold pizzadej, så dejen får form som en halvmåne. Bag i 11-12 min, eller indtil gylden og gennembagt. Imens, opvarm en stor stegepande på middelhøj varme. Rist valnødder i 3-4 min, eller indtil gyldne. Overfør til en lille skål.
- Imens, skær rødløg i tynde, halve skiver. Opvarm olivenolie i samme stegepande på middel varme. Steg rødløg i 4-5 min, eller indtil bløde. Tilsæt balsamico, smør, vand, sukker og salt, og steg videre i 2-3 min, eller indtil karamelliserede.
- Skær tomat i både. Hak basilikum groft. Skyl rucola. Bland tomat, basilikum, halvdelen af rucola, valnødder, olivenolie og et nip salt og peber i en mellemstor skål.
- Åben forsigtigt hvert pizzabrød, og dryp med en smule olivenolie. Fyld med butternutsquash, løg, gedeost og resterende rucola. Anret pizzasandwich og tomatsalat på tallerkener.
Næringsindhold pr. portion (HelloFreshs tal)
Kilde: Opskriften er HelloFreshs egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. november 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




