Falafel i pitabrød med myntesalat, yoghurtdressing og hummus — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 38

Falafel i pitabrød med myntesalat, yoghurtdressing og hummus

20-30 min.👥 2 personer834 kcal pr. portionVegetarKlar på 30 min

Falafel er en populær ret bestående af krydrede, friturestegte kikærtekugler. Den stammer fra Egypten og er en vigtig del af det mellemøstlige køkken.

Retten er på RetNemts menukort i uge 38. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Hummus
    Hæld vandet fra kikærterne, men gem et par spsk. Pil hvidløg. Kom kikærterne, ½-1 spiseskefuld af vandet, hvidløg, presset citronsaft, olivenolie, spidskommen og lidt salt i en blendeskål. Blend med en stavblender til det er glat.
  3. Syrlig rødkål
    Snit rødkål fint og kom det i en skål. Pres citronsaft over og tilsæt sukker. Vend godt sammen, gerne med hænderne, og lad det stå indtil servering. Smag til med lidt salt.
  4. Myntesalat
    Pil og hak rødløg fint. Skær agurk og tomat i små tern. Pluk mynte og hak det groft. Bland det hele i en skål med olivenolie og lidt salt.
  5. Falafel
    Varm falaflerne i ovnen ca. 7-8 min. til de er varme og sprøde.
  6. Yoghurtdressing
    Pil og pres hvidløg og bland med yoghurt i en skål. Krydr med lidt salt og friskkværnet sort peber.
  7. Til servering
    Varm pitabrødene 2-3 min. i ovnen. Fyld de varme pitabrød med sur rødkål, myntesalat, falafel, hummus og yoghurtdressing.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

834kcal
33.2 gprotein
117.3 gkulhydrat
25.8 gfedt
0,4 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 38