Knuste kartofler med kylling, feta og valnødder — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 38

Knuste kartofler med kylling, feta og valnødder

20-30 min.👥 2 personer701 kcal pr. portionKylling & fjerkræProteinrigKlar på 30 min

Velsmag over hele linjen med de knuste kartofler vendt i sennepsvinaigrette serveret med stegt kylling, grønne bønner og valnødder. Det er bare lækkert!

Retten er på RetNemts menukort i uge 38. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft). Vend kartoflerne godt med 1½ spsk olie, salt og peber i en frostpose. Hæld dem på en bageplade med bagepapir og bag dem møre i ovnen ca. 25 min.
  2. Rist valnødderne på en tør pande ved middel varme til de begynder at dufte. Tag valnødderne af og læg dem på et stykke køkkenrulle.
  3. Sennepsvinaigrette
    Pil og pres hvidløg og bland med sennep og vineddike. Pisk ¼ dl olie forsigtigt i lidt ad gangen til sennepsvinaigretten tyknes. Smag til med 1 tsk sukker.
  4. Dup kyllingen tør med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Steg på en pande med 1 tsk olie ved middelhøj varme i ca. 7 min. Skyl og nip imens bønnerne. Drys kyllingen med paprika og læg de grønne bønner på panden sammen med kyllingen. Steg videre i 7 min. og vend rundt i bønnerne undervejs.
  5. Skyl forårsløg og snit fint. Tag kartoflerne ud af ovnen og giv dem et lille tryk med en tommelfinger, så de sprækker TIP: brug køkkenrulle, så du ikke brænder dig. Hæld kartoflerne i et stort fad og vend sennepsvinaigretten i.
  6. Bland kylling og bønner med kartoflerne og læg forårsløg og valnødder på. Fordel feta på toppen og servér.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

701kcal
50.1 gprotein
47 gkulhydrat
34.7 gfedt
0,9 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 38