

Opskrift fra RetNemt · uge 38
Krydret kyllingelårsteak med knuste citronkartofler, blommesalat og estragonmayonnaise
⏱ 25-35 min.👥 2 personer716 kcal pr. portionKylling & fjerkræ
Retten er på RetNemts menukort i uge 38. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →
Sådan gør du
- ForberedelseLæs opskriften igennem. Tag alle ingredienserne frem og skyl de grøntsager, der bør skylles.
- OvnTænd ovnen og varm op til 220°C (varmluft).
- Knuste citronkartoflerKog kartofler i letsaltet vand i 20 min. til de slipper, når man stikker i dem.
- Bagt fennikel og citron: Riv skallen af citron fint (kun det gule lag) på et rivejern og skær citron i to. Skær fennikel i seks både og kom fennikel og den ene halvdel af citron i et ovnfast fad. Dryp lidt olie over fennikel, krydr med salt og peber og bag det hele i ovnen ca. 20 min.
- Blommesalat: Skær blommer og agurk i tern. Kom det hele i en serveringsskål og vend sukker, lidt salt og peber samt saften fra den halve citron i.
- Kylling: Varm en stegepande op til middelhøj varme og kom lidt olie i. Krydr med lidt salt og peber og steg kyllingen ca. 3 min. på hver side eller til den er gennemstegt. Krydr med urtemix mod slutningen af stegetiden. Læg kyllingen på et skærebræt, lad den hvile ca. 5 min. og skær den i skiver.
- Knuste citronkartofler - fortsat: Hæld vandet fra de færdigkogte kartofler og knus dem let med et piskeris eller en gaffel. Vend citronskal, olivenolie, persillade, lidt salt og peber samt saften fra den bagte citron i.
- Servering: Servér kylling med kartofler, bagt fennikel, blommesalat og estragonmayonnaise.
Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)
716kcal
39.1 gprotein
51.7 gkulhydrat
39.2 gfedt
0,8 kgCO₂e
Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




