

Opskrift fra RetNemt · uge 36
Lun salat med okse og hvedekerner
⏱ 20-30 min.👥 2 personer635 kcal pr. portionOksekødKlar på 30 min
Lækker lun salat med broccoli, peberfrugt og super mørt oksetykkam glaseret i hoisinsauce.
Retten er på RetNemts menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →
Sådan gør du
- Tænd ovnen og varm op til 225°C varmluft.
- Hvedekerner: Kog hvedekerner som anvist på posen og tilsæt bouillon i vandet.
- Grøntsager: Skær broccoli i buketter TIP: Brug gerne stokken på broccolien. Fjern kerner fra peberfrugt og skær i strimler. Pil rødløg og skær i både. Læg alle grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og vend dem med lidt olivenolie, salt og peber. Fordel dem jævnt på pladen og bag 10-14 min. midt i ovnen.
- Okse: Varm en stegepande op med lidt olie. Tag kødet ud af posen og kassér lagen. Skær kødet i tern på 2x2 cm. Steg kødet ved høj varme i 4 min. til det får noget farve. Kom hoisinsauce og ½ spsk vand ved og glasér det ca. 1 min. Sæt det til side.
- Lun salat: Skyl og hak persillen groft. Skyl lime, riv skallen og pres saften. Bland grøntsagerne godt rundt med hvedekerner, persille, limeskal og -saft og smag til med salt og peber.
- Servér den lune salat med tern af oksekød.
Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)
635kcal
39.3 gprotein
64.5 gkulhydrat
24.4 gfedt
5,1 kgCO₂e
Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




