Sprødt kyllingebryst med lynstegt pak choy i hoisinsauce — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 40

Sprødt kyllingebryst med lynstegt pak choy i hoisinsauce

⏱ 30 minutter👥 2 personerKylling & fjerkræHurtige kødretterBørnevenlige

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 40. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Ris og kylling
    - Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min.(afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra. - Fyld æg, mel og panko rasp i hver sin dybe tallerken, og pisk æggene sammen med en gaffel (tilsæt evt. en smule vand).  - Varm en stor pande op med rigeligt olie. - Flæk kyllingebrysterne, prik dem med en gaffel, og bank dem gerne let flade. Vend dem i mel, æg og rasp, og steg dem gyldne og gennemstegte i den varme olie i ca. 6-8 min. i alt. Afdryp dem på en rist, og krydr med salt.
  3. Lynstegt grønt
    - Rist sesamfrø på en tør, varm pande eller wok i 1-2 min. Tag dem af panden, og tør panden af.  - Pil hvidløg og løg. Snit hvidløg og porrer i tynde skiver, løg i grove både og pak choy groft.  - Varm wokken op, kom en smule olie i, og steg grøntsagerne ved super høj varme i et par minutter.  - Tilsæt pr. pak choy: 1 tsk. sukker, 2 spsk. lys eddike samt hoisinsauce. Krydr med salt og masser af peber.
  4. Servering
    - Skær kyllingen i skiver. - Anret ris med kylling i skiver og lynstegt grønt. Drys med sesam, og servér straks.

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 28. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 40