Team DK Chop suey med kylling, svampe & sprødt grønt — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 42

Team DK Chop suey med kylling, svampe & sprødt grønt

⏱ 30 minutter👥 2 personer3619 kcal pr. portionKylling & fjerkræHurtige kødretter

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med:
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Ris
    Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i ca. 20 min., hæld overskydende vand fra, og lad dem trække i 10 min.
  3. Kylling del 1
    Hak hvidløg fint, rør det sammen med 2/3 af tamari soya, og lad kyllingen marinere heri i ca. 10-15 min.
  4. Grøntsager
    Rens og soignér champignons, og skær dem i skiver. Pil og snit rødløg fint, og skær fine strimler af peberfrugten. Skær bunden af spidskålet, kassér bunden og evt. også de yderste blade, og del derefter spidskålet i 8-10 ”både”.
  5. Chop suey
    Varm en wok op til høj varme (når du sprøjter et par dråber vand på, og de fordamper i det samme sekund, de rammer wokken, er den klar). Kom 1 tsk. neutral olie eller kokosfedt i wokken, og lynsteg alle grøntsager én efter én i ca. 30 sek. hver. Gentag processen med opvarmning og olie imellem hver grøntsag. Saml alle de wokkede grøntsager i en skål, efterhånden som de er færdige, og hold dem lune. Gør igen wokken meget varm - kom lidt neutral olie/kokosfedt i, og steg nu det marinerede kød og marinade i ca. 2-3 min., mens du hele tiden vender rundt, så det ikke brænder. Når kødet netop er gennemstegt, vendes alle de stegte grøntsager i, og der tilsættes en blanding af det sidste tamari soya, der er rørt med 1 eller 2 dl vand og 1 - eller 2 spsk. maizena. Smag på retten, og justér evt. med lidt sukker, salt og peber.
  6. Anretning
    Som vist på billedet.

Næringsindhold pr. portion (Skagenfoods tal)

3619kcal
23.5 gprotein
54.7 gkulhydrat
21.8 gfedt

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 42