Opskrift fra Aarstiderne · uge 40

Bagte søde kartofler toppet med stegt kalkun, rødløg og sorte bønner serveret med peberfrugtcreme

⏱ 35 min.👥 2 personerKylling & fjerkræ

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 40. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub sød kartoffel.
  2. Bagte søde kartofler og peberfrugt
    Flæk sød kartoffel på langs, og læg dem med den runde side nedad på en bageplade med bagepapir. Pensl med en smule olie, og drys med lidt salt.
  3. Skær peberfrugt i halve og læg ved siden af de søde kartofler med den runde side nedad. Bag peberfrugt og søde kartofler helt møre, ca. 30 min.
  4. Stegt kalkun med rødløg og sorte bønner
    Skær rødløg i skiver. Hak chili fint.
  5. Varm en pande op med lidt olie, og brun kødet på alle sider, ca. 3 min. Tilsæt rødløg og steg i 2 min.
  6. Tilsæt sorte bønner og lidt chili. Steg det hele igennem ved middel varme i 3 min. Smag til med salt og evt. mere chili efter smag.
  7. Peberfrugtcreme
    Skær hvidløg i skiver.
  8. Blend den bagte, møre peberfrugt (og den væske som har samlet sig i peberfrugten under bagningen – pas på, den er meget varm!) med hvidløg og 1-2 spsk. olie, til en ensartet rød creme. Smag til med peber, lidt salt og en anelse eddike.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 28. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 40