Opskrift fra Aarstiderne · uge 39
BBQ-stegt flanksteak med quinoa, koriander og sød chilisauce
⏱ 35 min.👥 2 personerOksekød
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangSæt vand over til quinoa. Skyl quinoa og grønt.
- Klargøring af grøntSkræl gulerødder ud i tynde flager med en skrællekniv, og læg dem i en skål med koldt vand. Skær peberfrugt i strimler. Skær løg i tynde både. Snit koriander groft.
- QuinoaKom quinoaen i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
- FlanksteakVarm en pande op. Pensl flanksteak med 1 spsk. olie, og steg den brunet og gennemstegt, 7-8 min. Krydr med BBQ-krydderi undervejs.
- Lad flanksteak hvile 4-5 min., og skær den derefter i tynde skiver på tværs af fibrene.
- Stegt grøntVarm en anden pande op, tilsæt olie [1p: ½ spsk. | 2/3p: 1 spsk. | 4p: 2 spsk.], og steg peberfrugt og løg brunede og sprødmøre ved høj varme, 2-3 min. Smag til med salt.
- Marinerede gulerødderAfdryp gulerødder, og vend dem med lidt eddike og en smule salt i en skål.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.