Opskrift fra Aarstiderne · uge 42
Børnenes Maddag: Græskarsuppe med sprød bacon, græskarkerner og lun baguette
⏱ 35 min.👥 3 personerSvinekød
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangFind en brødrister frem til baguette, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.
- Græskarsuppe (del 1)Skær græskar i tern a 2x2 cm. Hak løget. Skær gulerødder i skiver - skær evt. halvdelen i stave til snackgrønt.
- Tip: Græskar kan være lidt nogle ballademagere i køkkenet, så det er godt at få styr på dem med det samme. De skal ikke rulle rundt eller smutte under kniven, bare fordi de er runde og hårde. Skræl evt. skrællen af med en skrællekniv. Halvér derefter græskarret forsigtigt med en stor kniv (eller få hjælp af en voksen). Skrab kernerne ud med en ske – det kan godt kræve lidt kræfter. Skær den derefter i tern – det gør ikke noget, hvis de bliver grimme.
- Varm en rummelig gryde op med lidt olie, og steg græskar i 3-4 min., til det er brunet.
- Tilsæt løg, og steg i 2-3 min. Tilsæt gulerødder og rosmarinkvist, og steg i 2-3 min.
- Hæld vand ved, til grøntsagerne akkurat er dækket med vand, og lad det simre i 10-15 min., til græskarternene er helt møre.
- Ristede græskarkerner og baconRist imens græskarkerner gyldne i en tør pande, ca. 5 min. Kom dem i en skål til spisetid.
- Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg bacon sprød, 5-7 min.
- BaguetteLun brødet i 4-5 min. på en brødrister eller 7-8 min. i ovnen.
- Græskarsuppe (del 2)Hæld vandet fra suppen over i en beholder. Kassér rosmarinkvisten.
- Blend de møre grøntsager i gryden til en glat suppe, fx med en stavblender. Justér konsistensen med suppevandet, og smag til med salt.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.