Opskrift fra Aarstiderne · uge 40

Cremet rød karry med kuller, gul peber, chili og ris

⏱ 25 min.👥 2 personerFisk & skaldyr

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 40. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til ris. Skyl ris, frugt og grønt.
  2. Ris
    Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 8-10 min. Hæld overskydende vand fra.
  3. Kuller i cremet rød karry
    Flæk gulerødder på langs, og skær i tynde skiver på skrå. Skær peberfrugt i tynde strimler. Skær chili i tynde skiver på skrå. Halvér lime.
  4. Varm olie op i en rummelig gryde, og steg gulerødder i 3-4 min. Tilsæt peberfrugt og chili efter smag, og steg i 2-3 min.
  5. Tilsæt rød karry-paste og kokosmælk, og kog op. Lad det simre i 4-5 min.
  6. Tjek imens fisken for evt. ben, og skær den i mundrette stykker.
  7. Læg fisken i gryden med rød karry-sauce, og lad den simre med i 4-5 min., til grøntsagerne er møre og fisken akkurat tilberedt. Smag til med lidt limesaft og salt.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 28. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 40