Opskrift fra Aarstiderne · uge 39
Frisk pasta med cremet knoldselleri og palmekål serveret med ristet savojkål
⏱ 40 min.👥 2 personerVegetar
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangSæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
- Klargøring af grønt og toppingSkær skrællen af knoldselleri, og skær knoldselleri i tern a ca. 2x2 cm. Snit savojkål groft. Riv hvidløg fint. Pluk basilikum. Halvér satsuma-mandarin. Pluk palmekål, og snit den groft.
- Hak hasselnødder groft. Rist hasselnødderne gyldne i en stor, tør pande, 3-4 min. Kom i en skål til servering.
- Knoldselleri og savojkålVarm panden op igen, og smelt en klat smør. Tilsæt knoldselleri og rosmarin, og steg sellerien brunet og næsten mør ved middel varme, 8-10 min.
- Varm imens en anden pande op. Tilsæt olie, og steg savojkål, 7-8 min. Krydr med salt undervejs.
- Tilsæt hvidløg og 1-2 spsk. smør til savojkål, og steg 1 min. Tilsæt basilikum, og smag til med mandarinsaft, salt og sort peber.
- Tilsæt palmekål til knoldselleri, og steg 2-3 min. Tilsæt fløde og 1-2 dl vand, og kog op. Lad retten simre, til knoldsellerien er helt mør, og saucen er kogt lidt ind, 4-5 min. Smag til med salt og sort peber.
- PastaKom imens pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min. Hæld vandet fra.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.