Opskrift fra Aarstiderne · uge 40

Khachapuri – georgiske fladbrød med æg og ost serveret med spinat og kartofler

⏱ 30 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 40. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 220 °C varmluft, sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
  2. Khachapuri
    Del pizzadej i to stykker, og rul dem til aflange, 1-2 cm tykke fladbrød på et meldrysset bord. Træk evt. lidt i hver ende af hvert brød, så de får spidse ender.
  3. Læg fladbrød på en bageplade med bagepapir. Form en ring af revet ost på midten af hvert fladbrød, og slå et æg ud i ringen. Krydr med salt og sort peber.
  4. Bag khachapuri, til brødene er gennembagte, og æggehviderne har sat sig, 15-16 min.
  5. Kartofler
    Kog kartofler møre i rigeligt saltet vand, 12-14 min.
  6. Pres eller riv hvidløg fint, og snit evt. spinat groft. Pluk persille, snit den groft, og kom den i en skål til topping.
  7. Hæld vand fra kartoflerne, og tilsæt 1-2 spsk. smør til gryden. Tilsæt hvidløg og spinat, vend rundt 1-2 min., og smag til med salt og sort peber.
  8. Løg og champignon
    Hak løg groft. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løg og champignon sammen 3-4 min. Krydr med salt og sort peber.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 28. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 40