Opskrift fra Aarstiderne · uge 44

Krydrede kål-fritters med ristet tofu og satay-dip

⏱ 45 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 44. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til mungbønner. Skyl mungbønner, frugt og grønt.
  2. Mungbønner
    Kom mungbønner i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min.
  3. Fritters (del 1)
    Rør en dej af kikærtemel, lidt salt og vand [1p: 1-1½ dl | 2p: 2 dl]. Spæd evt. til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som yoghurt. Lad dejen trække i 5-10 min.
  4. Klargøring af grønt
    Riv gulerødder groft, og skær spidskål i helt fine strimler. Riv tofu groft. Pres eller riv hvidløg fint.
  5. Fritters (del 2)
    Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tofuen let gylden, 2-3 min.
  6. Vend tofu, hvidløg, halvdelen af gulerødderne og halvdelen af spidskålen i fritters-dejen. Krydr med garam masala, og rør godt rundt, så alt er dækket.
  7. Varm rigeligt olie op i en gryde, til det syder, når du stikker enden af en tændstik i (den uden svovl).
  8. Frituresteg skefulde af fritters-dejen, til de er gyldne og sprøde, 3-4 min.
  9. Satay-dip og salat
    Rør eller blend peanutbutter med vand [1p: 2-3 spsk. | 2p: 4-6 spsk.], og smag til med limesaft og salt eller evt. soja.
  10. Vend mungbønner med rå spidskål og gulerødder, og smag til med lidt eddike, salt og en smule sukker.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 26. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 44