Opskrift fra Aarstiderne · uge 39

Krydret blomkål med cremet aioli, fladbrød og rosmarinstegte oliven

25 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
  2. Blomkål og gulerødder
    Skær gulerødder i ca. 4 cm brede stykker på skrå.
  3. Vend gulerødder med lidt olie i den ene side af en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med salt. Bag gulerødderne gyldne og møre, 15-18 min.
  4. Skær imens blomkål i halve buketter (OBS ved broccoli: Skal blot skæres i buketter), og skær stokken i grove stykker. Vend dem med olie, og krydr med salt og shawarma-krydderi.
  5. Læg blomkålsbuketter ved siden af gulerødderne, og bag dem møre, ca. 15 min.
  6. Fladbrød
    Del imens pizzadej i to, og rul hver klump til et aflangt, 1-2 cm tykt fladbrød på et meldrysset bord.
  7. Læg fladbrødene på en bageplade med bagepapir, pensl med olie, og bag dem gennembagte, ca. 10 min.
  8. Rosmarinstegte oliven
    Halvér oliven på langs, og pluk rosmarin.
  9. Smelt smør på en pande, og steg oliven sammen med rosmarin, 2-3 min. ved middel varme.
  10. Anret aioli i en skål, og top med rosmarinstegte oliven – sørg endelig for at få smørret med. Krydr med sort peber og lidt fintrevet citronskal, og dryp med lidt citronsaft.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 39