Opskrift fra Aarstiderne · uge 44

Mikuna: "Shepherds pie" – krydret tomatsauce med låg af gyldenbagt mos

⏱ 40 min.👥 2 personer

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 44. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Skyl alt grønt.
  2. Mos
    Skræl og skær bage- og søde kartofler i grove stykker. Kom dem i en gryde med gavmildt saltet vand, og bring dem i kog.
  3. Lad kartoflerne koge møre, ca. 15 min. Dræn vandet fra, men gem lidt af kogevandet.
  4. Mos kartoflerne med en gaffel, og tilsæt sojacremen [1/2p: ½ karton] (se tip). Smag til med salt og peber, og justér evt. konsistensen med lidt af kogevandet.
  5. Tomatsauce
    Hak imens løg og plantestykker fint. Skær gulerødder i skiver.
  6. Steg plantestykker og løg i lidt olie på en pande, til løget er blødt og plantestykker har fået lidt farve, 2-3 min.
  7. Tilsæt champignon, gulerødder, ærter og rosmarin til panden, og lad det stege med et par minutter.
  8. Tilsæt mosede tomater, grøntsagsbouillon og 1-2 dl vand. Bring det hele i kog, og lad det simre i ca. 15 min. Smag til med salt og sort peber.
  9. Pie
    Hæld fyldet i et ovnfast fad i en passende størrelse, og fordel mosen ovenpå. Bag det i ca. 15 min., eller til mosen er gylden.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 26. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 44