Opskrift fra Aarstiderne · uge 44
Nemme ovnbagte tostadas med chili sin carne, spicy salsa og marinerede gulerødder
⏱ 25 min.👥 2 personer
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 44. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangTænd ovnen på 220 °C varmluft. Skyl alt grønt.
- Chili sin carneRiv halvdelen af gulerødderne groft, og gem resten til gulerodssalat. Pluk grønkål, og snit den groft.
- Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér grønkål og de groftrevne gulerødder i 1-2 min.
- Tilsæt chili sin carne og evt. lidt vand, og kog op. Smag til med salt og sort peber.
- TostadasPensl halvdelen af tortillaerne med olie på den ene side, og læg dem med oliesiden nedad på en eller flere bradepander med bagepapir. Fordel chili sin carne på tortillaerne. [1p: halvér evt. alle dine majstortillas til halvmåner, så du kan lave 3 tostadas i alt].
- Luk med resten af tortillaerne, og pensl toppen med olie. Bag tostadas sprøde, 10-12 min.
- GulerodssalatSkær imens resten af gulerødderne ud i tynde flager med en skrællekniv.
- Vend gulerodsflagerne med lidt eddike, og smag til med lidt salt.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 26. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.