Opskrift fra Aarstiderne · uge 38

Nemme, sprøde empanadas med okse serveret med gulerodssalat med majs og lime samt creme fraiche

30 min.👥 2 personerOksekød

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 38. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og tag pizzadejene ud fra køl. Skyl frugt og grønt.
  2. Empanadas
    Riv halvdelen af gulerødderne groft. Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér gulerødder i 1 min.
  3. Tilsæt chili con carne og evt. lidt vand, og lad det simre i 2-3 min. Smag til med salt og evt. sort peber.
  4. Del imens hver pizzadej i to, og rul dem til aflange former på et meldrysset bord.
  5. Fordel chili con carne midt på dejene, fold dejene sammen, og tryk lukningerne godt sammen med en gaffel. Pensl evt. med æg.
  6. Bag empanadas gyldne og gennembagte, 20-25 min.
  7. Gulerodssalat
    Skær imens majskernerne fra kolben. Skræl resten af gulerødderne ud i tynde flager med en skrællekniv.
  8. Smelt en klat smør på en pande, og steg majskernerne 3-4 min.
  9. Riv imens lidt skal af lime, og halvér lime. Vend de stegte majs med gulerodsflagerne, og smag til med lidt limeskal, limesaft, og salt.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 38