Opskrift fra Aarstiderne · uge 38
Panang-suppe med ris og pak choy serveret med mangosalat
⏱ 35 min.👥 2 personerVegetar
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 38. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangSæt vand over til ris, og skyl ris, frugt og grønt.
- RisSkær den grønne top af citrongræs. Kom ris og citrongræstop i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra, og kassér citrongræstoppen.
- Panang-suppeSkær imens blomkål i halve buketter, og skær stokken i grove stykker. Skær ⅔ af peberfrugt i tynde strimler. Snit den hvide del af citrongræs fint.
- Varm en rummelig gryde op. Tilsæt olie, og brun blomkål i 2-3 min.
- Tilsæt peberfrugtstrimler, citrongræs og lidt panang-paste, og steg 1 min.
- Tilsæt kokosmælk og 2-3 dl vand, og kog op. Lag gryden simre, til alt er mørt, 12-14 min.
- MangosalatSkræl imens mango. Riv mango groft, eller skær den i tynde skiver, hvis den er blevet meget moden og sød. Skær resten af peberfrugten i meget tynde strimler. Vend mango og peberfrugt sammen i en skål, og smag til med ½ tsk. sukker, lidt eddike og en smule salt.
- TilsmagningDel pak choy i blade. Tilsæt pak choy til panang-suppen, og lad det simre, til pak choy er sprødmør, 2-3 min. Smag til med salt og evt. lidt mere panang-paste.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.