Opskrift fra Aarstiderne · uge 38

Pasta i cremet carbonara-flødesauce med topping af bacon, stegte svampe og grønkål

30 min.👥 2 personerSvinekød

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 38. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Skyl alt grønt, og sæt vand over til pasta.
  2. Salat
    Skræl gulerødder i tynde flager med en tyndskræller, og snit salat. Vend gulerødder og salat sammen, og smag til med olivenolie [2p: 2-3 tsk. | 3/4p: 1-2 spsk.] og eddike [2p: 1-2 tsk. | 3/4p: 3-4 tsk.].
  3. Topping
    Pluk og snit grønkål groft. Skær svampe i skiver.
  4. Varm en pande op, og steg bacon sprød ved middel varme i 4-5 min. Tilsæt svampe og grønkål, og steg videre, til kålen er sprødmør, 2-3 min. Smag til med salt og peber.
  5. Pasta carbonara
    Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min.
  6. Riv imens parmesan. Rør æg godt sammen, og tilsæt fløde og parmesan. Rør sammen igen, og krydr med peber.
  7. Hæld vand fra pasta, og kom pasta tilbage i gryden (se evt. køkkentip). Tilsæt carbonara-sauce, og vend rundt, til saucen tykner let, 1-2 min. Smag til med peber og evt. lidt salt.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 38