Opskrift fra Aarstiderne · uge 42

Sprøde fish cakes med ”minted peas”, dressing med skalotteløg og sellerisalat

⏱ 35 min.👥 2 personerFisk & skaldyr

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til kartofler og skyl alt grønt.
  2. Kartofler
    Kog kartofler i rigeligt saltet vand til de er møre, 12-15 min. efter størrelse.
  3. Klargøring af grønt
    Skær imens gulerødder i tynde tændstikker eller riv dem groft. Pluk og snit mynte groft. Hak skalotteløg fint.
  4. Creme fraiche-dressing med skalotteløg
    Rør skalotteløg og creme fraiche sammen, og smag til med lidt fintrevet citronskal og salt.
  5. Sellerisalat
    Vend gulerod og selleri sammen, og smag til med lidt fintrevet citronskal, citronsaft og olivenolie.
  6. Minted peas
    Kog ærter 2 min. i en gryde med en smule vand. Hæld vandet fra.
  7. Tilsæt mynte, vend rundt, og smag til med salt, citronsaft og en smule olie.
  8. Fish cakes
    Kom panko i en dyb tallerken.
  9. Form fiskefars til små fish cakes, og vend dem i pankoen, til de er helt dækkede.
  10. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fish cakes sprøde og gennemstegte ved middel varme, 3-4 min. per side.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 42