Opskrift fra Aarstiderne · uge 44

Sprøde reje- og fiskefrikadeller med creme fraiche-sauce og knuste kartofler

⏱ 30 min.👥 4 personerSvinekød

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 44. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til kartofler. Skyl alt grønt.
  2. Knuste kartofler
    Kog kartofler møre under låg i gavmildt saltet, kogende vand, 15-18 min. alt efter størrelse. Dræn vandet fra, og knus dem let med en gaffel. Dryp med olie, og krydr med salt og peber.
  3. Stegt grønt
    Skær rødløg i tynde både – hak 1-2 tsk. fint, og læg til side. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.
  4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødløgsbåde i 2-3 min. Tilsæt gulerødder, og steg i 3-4 min. Smag til med 2-3 tsk. eddike og lidt salt.
  5. Creme fraiche-sauce
    Hak dild fint, og kom halvdelen i en skål til servering.
  6. Kom creme fraiche i en skål, og rør den med resten af dilden og finthakket rødløg. Smag til med salt.
  7. Fiskefrikadeller
    Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefarsen til frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 3-4 min. pr. side.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 26. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 44