Opskrift fra Aarstiderne · uge 38
Stegt broccoli med græskarkerne-gremolata, cremet hummus og granatæble
⏱ 20 min.👥 2 personerVegetar
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 38. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangSæt vand over til quinoa. Skyl quinoa, frugt og grønt.
- QuinoaKom quinoaen i en gryde med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
- Stegt broccoliRist imens græskarkerner gyldne på en tør pande, 3-4 min. Hak dem groft.
- Skær broccoli i halve buketter. Skræl broccolistokken, og skær den i grove stykker. Skær løg i tynde både.
- Varm en pande op, tilsæt olie, og steg broccoli godt brunet og helt mør ved middel varme, 7-8 min.
- Tilsæt løg, og steg i 3-5 min. Krydr med salt og peber undervejs.
- Græskarkerne-gremolataRiv imens citronskal fint i en lille skål, og pres al citronsaft ned i skålen.
- Pluk og snit persille fint. Riv hvidløg fint. Bland begge dele med citronskal og -saft. Vend de ristede græskarkerner i.
- Cremet hummusRør hummus sammen med tahin og en smule vand, så den bliver lind og cremet. Smag til med lidt salt.
- GranatæbleRul granatæble mod bordet under tryk for at løsne kernerne. Skær granatæble ud i fire store både, og skub kernerne ud med fingrene. Kom granatæblekerner i en skål.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.