Opskrift fra Aarstiderne · uge 39

Stegte hvidløgskødboller i frisk tomatsauce med grønne linser/quinoa og gulerodssalat

30 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til grønne linser, og skyl linser/quinoa og alt grønt.
  2. Grønne linser/quinoa
    Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra. 1p: Kom quinoaen i en gryde med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
  3. Kødboller i tomat
    Pres eller hak hvidløg fint. Rør farsen sammen med hvidløget, og form farsen til små kødboller.
  4. Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg kødboller ved middel varme i 4-5 min. Ryst panden undervejs, så kødbollerne bliver stegt på alle sider.
  5. Kom skåret grønt fra bægeret ved, og kog det sammen ved middel varme i ca. 5 min. Spæd til med lidt vand, hvis det ser tørt ud – tomaterne skal koge let ud som sauce. Krydr med salt og peber.
  6. Gulerodssalat med grønkål
    Rib grønkålen, og hak den mellemfint. Kom kålen i en skål, drys med lidt salt, og knug kålen i 1-2 min., til den mørner lidt.
  7. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i papirtynde skiver. Vend dem med kålen, olie [1/2p: 1 tsk. | 3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk.] og eddike [1/2p: 2-3 tsk. | 3/4p: 1-2 spsk.]. Krydr med peber og evt. mere salt.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 39