Opskrift fra Aarstiderne · uge 39

Stegte portobellosvampe med timian-sauteret spinat, yding-ost og couscous

35 min.👥 2 personerVegetar

Retten er på Aarstidernes menukort i uge 39. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Inden du går igang
    Sæt vand over til couscous. Skyl frugt og grønt, og børst svampe fri for eventuelle jordrester.
  2. Gulerodssalat
    Skræl eller skrub gulerødder. Flæk dem på langs, og skær dem i meget tynde skiver let på skrå.
  3. Pluk og hak persille. Vend gulerødder og persille i en skål med 1 tsk. olie og lidt eddike, og smag til med salt og peber.
  4. Couscous
    Kom couscoussen i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: ca. 1 dl | 2p: ca. 3 dl] og lidt salt. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
  5. Stegte portobellosvampe
    Varm en pande op med 1 tsk. olie, læg svampe på panden med den runde side nedad, og steg dem i ca. 8 min. ved middel varme. Læg låg over panden, så de kan stege uden at brænde på.
  6. Pil og hak imens løg og hvidløg. Hak timian fint. Snit spinat groft. Riv citronskal fint, og skær resten af citronen i både. Riv yding-ost groft.
  7. Vend svampe om, og steg dem 5-6 min. på den anden side – stadig med låg over. Krydr med salt og peber, og hold svampene varme mellem to tallerkener.
  8. Kom spinat, timian, løg og hvidløg på panden, og steg i 2-3 min. Krydr med salt, peber og lidt fintrevet citronskal.

Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 21. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Aarstiderne i uge 39