Cremet tomat-orzotto — HelloFreshs eget foto
Opskrift fra HelloFresh · uge 38

Cremet tomat-orzotto

med høvlet ost, balsamicobagt portobello og broccoli

25 min.👥 2 personer809 kcal pr. portionHurtig

Har du hørt om orzotto? Det er en italiensk ret, der minder om risotto. Forskellen er, at i orzotto bruges orzo - en pasta, der er risformet. Vi bygger vores cremede tomat-orzotto med med ost, tomat og crème fraiche. Vi topper med balsamicobagt portobello og broccoli, sprød hvidløgspangratto og rucola med pinjekerner! OBS! Osten, der bruges i denne ret, indeholder animalsk løbe og er derfor ikke vegetarisk.

Retten er på HelloFreshs menukort i uge 38. Alle HelloFreshs kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 220°C/200°C (varmluft). Hak løg fint. Smelt smør i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg løg i 1-2 min. Tilsæt tomatpuré, Buon Appetito, hvidløg- og urtekrydderi og sukker, og steg videre i 30 sek.
  2. Tilsæt orzo, vand, sojasauce og et nip salt, dæk til med låg, og bring i kog. Lad simre på middel varme i 12-14 min, eller indtil orzoen er 'al dente'. TIP: Brug sølvpapir, hvis du ikke har et stort nok låg - 'Al dente' betyder, at orzoen er kogt, men stadig har en smule bid.
  3. Imens, skær svampe i tynde skiver. Skær broccoli i buketter og stokken i 2 cm tern. Fordel svampe og broccoli på den ene side af en bageplade med bagepapir. Dryp med balsamico og olivenolie, og krydr med et nip salt og peber. Bag i ovnen i 8-10 min, eller indtil møre.
  4. Imens, skyl rucola. Pres eller hak hvidløg fint. Bland panko, hvidløg, olivenolie og et nip salt i den anden side af bagepladen, når grøntsagerne har 5 min tilbage, og fordel i et jævnt lag. Fordel pinjekerner i et hjørne af bagepladen, og bag i 3-4 min, eller indtil pangrattatoen og pinjekernerne er gyldne.
  5. Tilsæt crème fraiche til stegepanden, og lad simre videre i 1-2 min, eller indtil saucen er let tyknet. Tag panden af varmen, og tilsæt finrevet ost. TIP: Tilsæt et skvæt vand, hvis orzottoen ser tør ud.
  6. Anret orzotto i dybe tallerkener. Top med svampe, broccoli, pangrattato og rucola. Drys med pinjekerner. TIP: Tilsæt eventuelt en smule olivenolie.

Næringsindhold pr. portion (HelloFreshs tal)

809kcal
25.5 gprotein
89.2 gkulhydrat
37.7 gfedt

Kilde: Opskriften er HelloFreshs egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra HelloFresh i uge 38