

Sød chililaks
med hvidløgsstegte grøntsager og jasminris
Laks er en fantastisk fisk som det er svært ikke at lykkes med. Man skal bare sørge for, at den ikke bliver stegt for længe, så den bliver tør. Server med velsmagende stegte grøntsager, gulerod, peberfrugt og pak choi, som får skøn smag af at steges med hvidløg. Vi topper med en delikat sauce lavet af sød chilisauce, sojasauce og ingefær.
Retten er på HelloFreshs menukort i uge 38. Alle HelloFreshs kasser og priser →
Sådan gør du
- Bring en gryde med vand* [2,5 dl | 5 dl] og grøntsagsbouillon i kog. Tilsæt ris og et nip salt*, og kog på lav varme under låg i 12 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg i 10 min, eller indtil vandet er absorberet. TIP: Fjern ikke låget!
- Skær gulerod (uskrællet) i tynde stave. Hak pak choi groft. Skær peberfrugt i tynde strimler. Riv ingefær [½ stk, 2P] og hvidløg fint. Snit forårsløg fint. Skær lime i både.
- Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg gulerod og peberfrugt i 3-4 min. Tilsæt pak choi og hvidløg, og steg i yderligere 1 min. Bland sød chilisauce, sojasauce, ingefær og et stort skvæt limesaft i en skål. Krydr grøntsager med et nip salt* og peber*, og overfør til en skål.
- Opvarm en smule olivenolie* i samme stegepande på middelhøj varme. Dup laks tør med køkkenrulle, krydr med salt* og peber* på begge sider, og steg med skindsiden nedad i 3-4 min. Vend laks, og steg i yderligere 3-4 min, eller indtil gennemstegt. Overfør til en tallerken. VIGTIGT: Laksen er færdig, når kødet er mat i midten.
- Opvarm samme stegepande på middel varme. Tilsæt chilisauce, og lad simre i 30 sek, eller indtil gennemvarmet og ingefæren ikke længere er rå.
- Anret ris, laks og grøntsager i dybe tallerkener. Øs chilisauce over. Top med forårsløg. Server med limebåde.
Næringsindhold pr. portion (HelloFreshs tal)
Kilde: Opskriften er HelloFreshs egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 14. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




