Panerede rejer — HelloFreshs eget foto
Opskrift fra HelloFresh · uge 36

Panerede rejer

med spicy mangosalat og asiatisk mayonnaise

20 min.👥 2 personer695 kcal pr. portionFisk & skaldyrHurtig

I aften byder vi på en spændende opskrift med masser af smag og farver. Vi panerer rejer og steger dem lækkert sprøde. Samtidig koger vi luftige ris, og bikser en stærk mangosalat med lime og chili sammen. Vi serverer herlighederne med cremet asiatisk mayonnaise.

Retten er på HelloFreshs menukort i uge 36. Alle HelloFreshs kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Bring vand [3 dl | 6 dl] i kog i en mellemstor gryde. Tilsæt ris og salt [½ tsk | 1 tsk], og kog under låg på lav varme i 12 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg indtil servering. TIP: Fjern ikke låget!
  2. Skær lime [1/2 stk, 2P] i både. Flæk chili, fjern kerner, og skær i tynde skiver. Skær mango [1/2 stk, 2P] over på langs ca. 1 cm fra midten uden om stenen, og skær i 1 cm tern.
  3. Bland snittet salat, mango, et stort skvæt limesaft, et nip salt og peber og halvdelen af chili i en stor skål. Tilsæt eventuelt en smule olivenolie. TIP: Spring chilien over, eller brug mindre, hvis du ikke er til stærk mad.
  4. Dup rejer tørre med køkkenrulle. Vend rejer med hvedemel [1 spsk | 2 spsk], salt [1/4 tsk | 1/2 tsk] og et stort nip peber i en skål. Pisk æg [1 stk | 1 stk] i en anden skål, og vend i skålen med rejer. TIP: Brug halvdelen af det piskede æg til 2P.
  5. Hæld olivenolie i en stor stegepande, så hele bunden er dækket, og varm op på middelhøj varme. Vend rejer med panko i skålen. Steg rejer i 1-2 min på hver side, eller indtil gyldne og gennemstegt. TIP: Rejerne er færdige, når kødet er hvidt og mat.
  6. Anret ris og mangosalat i dybe tallerkener. Top med rejer. Dryp med asiatisk mayonnaise Drys med resterende chili. Server med resterende limebåde.

Næringsindhold pr. portion (HelloFreshs tal)

695kcal
25.1 gprotein
88.1 gkulhydrat
25.8 gfedt

Kilde: Opskriften er HelloFreshs egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra HelloFresh i uge 36