

Opskrift fra RetNemt · uge 36
Psari plaki - Tomatbraiseret hvid fisk med oliven, feta og fuldkornscitronris
⏱ 30-40 min.👥 2 personer717 kcal pr. portionFisk & skaldyr
Psari Plaki er en traditionel græsk ret, bestående af bagt fisk i en lækker tomatsauce med grøntsager og krydderurter. Navnet "Psari Plaki" betyder bogstaveligt talt "fisk plaki", hvor "plaki" refererer til en metode, til at tilberede mad i en tomatsauce
Retten er på RetNemts menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →
Sådan gør du
- Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
- Oregano/citronrisKom ris i en lille gryde, tilsæt olivenolie og bland rundt. Tilføj vand og salt og kog som anvist på pakken. Riv citronskal og hak den ene del oregano fint. Bland de kogte ris med lidt mere olivenolie, citronskal og hakket oregano lige inden servering.
- TomatsaucePil løg og hvidløg og hak fint. Varm lidt olivenolie op i en gryde/sautérpande. Sautér løg og hvidløg ca. 5 min. ved middel varme. Tilsæt tomatsauce, vand, krydderi, sukker og lidt salt. Lad simre ca. 10 min.
- Tomatbraiseret hvid fiskLæg fisken ned i tomatsaucen, dryp lidt olivenolie over og krydr med salt og peber. Kom oliven rundt om. Sæt gryden/panden ind midt i ovnen og bag ca. 12 min.
- SalatKom salaten i en skål. Pisk eddikke og olivenolie sammen med lidt salt og friskkværnet sort peber. Hæld dressingen over salaten.
- Anret: Skær resten af citroen i både. Smuldr feta over den tomatbraiserede fisk. Top med resten af oreganoen og servér med salat, oregano/citronris og citronbåde.
Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)
717kcal
43.2 gprotein
68.9 gkulhydrat
29.9 gfedt
0,8 kgCO₂e
Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




