The Stoemp, Belgisk egnsret - Grove pølser med grov mos og løgsauce — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 36

The Stoemp, Belgisk egnsret - Grove pølser med grov mos og løgsauce

30-40 min.👥 2 personer938 kcal pr. portionSvinekødBørnevenlig

Retten er en typisk ret fra Bruxelles i Belgien. Retten består af en kartoffelmos som mixes med forskellige grøntsager, i denne version er det gulerødder og spinat. Hertil slagterens store grove pølser af velfærdsgris og en let løgsauce smagt til med sennep. MUMS!

Retten er på RetNemts menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Kartofler
    Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker. Pil hvidløg. Kog kartofler, gulerødder og hvidløg i vand, der lige dækker ca. 20 min. til det er helt mørt.
  2. Spinat
    Skyl spinaten. Varm lidt olie op i en lille gryde og tilsæt spinat og lad det simre 1-2 min. Sæt til side til senere.
  3. Grove pølser
    Steg pølserne ved middel varme i lidt olie på en pande ca. 10 min. Vend dem jævnligt. Tag dem af panden og hold dem lune. Vask ikke panden.
  4. Løgsauce
    Pil løgene og hak dem fint. Kom lidt mere olie på panden og steg løgene ved middel varme 1-2 min. uden at de tager for meget farve. Tilsæt mel, bouillon og kogende vand, pisk sammrn og lad simre 3-4 min. Tilsæt sennep og smag til med salt og peber.
  5. Grov mos
    Hæld vandet fra kartofler og gulerødder, behold hvidløget i. Mos det hele groft sammen med smør. Smag til med salt og peber. Vend spinaten i til sidst.
  6. The Stoemp
    Servér de stegte pølser med mos, løgsauce og sennep og ketchup.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

938kcal
33.4 gprotein
66.6 gkulhydrat
59.8 gfedt
1 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 36