

Opskrift fra Skagenfood · uge 42
Stegt laks med perlebyg og rødbedesalat
⏱ 35 minutter👥 2 personerFisk & skaldyr
Retten er på Skagenfoods menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →
Sådan gør du
- Lad os starte medSkyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
- Kogte perlebygKom byg i en gryde med rigeligt koldt vand og lidt salt, og kog den i 12-15 min. Dræn vandet fra, og lad kornene dryppe af i en sigte i et par minutter.
- SesamRist sesamfrø på en tør pande, til de er gyldne, og begynder at poppe. Kom frøene i en morter med lidt groft salt, og knus dem let.
- Sesam tahin dressing med persilleRiv den gule skal af citronen, og pres saften fra. Rør tahin, citronsaft og citronskal sammen med 2/3 af de ristede sesamfrø, sesamolie og olivenolie til en lind letflydende dressing. Justér evt. konsistensen med lidt vand, og smag til med salt og lidt sukker. Skyl persille, hak det fint, og vend i til sidst.
- Byg & rødbedesalatSkræl og skyl rødbederne grundigt. Skær rødbederne i 1-2 mm tynde skiver på et mandolinjern, og kom skiverne i iskoldt vand i 5 min. Dræn vandet fra rødbederne, og slyng dem tørre i en salatslynge. Vend rødbederne sammen med de kogte byg og sesamdressingen med persille, og smag til med salt og peber.
- LaksKrydr laksen med salt på begge sider., og steg den på skindsiden i olie/smør på en pande ved moderat til høj varme i ca. 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og steg derefter i meget kort tid (ca. 1 min.) på den anden side. Krydr med friskkværnet sort peber, og servér straks. Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget. Den smager SÅ meget bedre, hvis den er lidt understegt, i forhold til hvis den får for længe. Vær ikke bange for at servere den med et let "rødt" og saftigt indre.
- AnretningSom vist på billedet. Drys med de sidste sesamfrø.
Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




