Opskrift fra Aarstiderne · uge 36
Gæstekok Marie Hertz: Bagte rødløg i timiansmør med kartoffelsalat, råsyltet dildagurk og majskolber
⏱ 40 min.👥 2 personerVegetar
Retten er på Aarstidernes menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 51 kr./portion (BudgetKassen, 4 dage). Alle Aarstidernes kasser og priser →
Sådan gør du
- Inden du går igangTænd ovnen på 180 °C varmluft. Sæt vand over til kartofler og majs, og skyl alt grønt.
- Kartoffelsalat (del 1)Kog kartofler møre i rigeligt, kogende, saltet vand, 15-20 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og afkøl.
- Klargøring af grøntFjern imens blade og tråde fra majskolbe(r). Pil og halvér rødløg fra top mod bund. Skær agurk i skiver. Pluk dild, og hak den groft. Hak dildstilke fint.
- Bagte løgLæg rødløg med skæresiden opad i et ildfast fad. Krydr med salt og peber, og læg en god klat smør på hvert løg. Top med timian, og bag løg i ovnen i 30 min., til de er møre og gyldne. Øs smeltet smør fra bunden af fadet over løgene et par gange undervejs.
- Råsyltet dildagurkKom 1 dl eddike, ½ dl vand, 2-3 spsk. sukker og lidt salt i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Afkøl let.
- Læg agurkeskiver og hakkede dildstilke i et rent sylteglas. Hæld den lune eddikelage over, og lad det trække frem til spisetid.
- MajskolbeKog majskolbe(r) i letsaltet vand i 9 min.
- Kartoffelsalat (del 2)Bland mayonnaise, yoghurt, 1-2 spsk. dijonsennep og hakket dild (gem lidt til topping) sammen i en stor skål, og smag til med 1-2 tsk. sukker, salt og peber. Vend de afkølede kartofler i dressingen, og smag evt. til igen.
Kilde: Opskriften er Aarstidernes egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.