

Opskrift fra RetNemt · uge 36
Blomkålsgratin og sprød salat med hasselnødder
⏱ 35-45 min.👥 2 personer525 kcal pr. portionVegetarKalorielet
Lækker grøn og sund vegetarret fra det klassiske køkken. Til blomkålsgratinen hører en dejlig grøn salat med hasselnøddeflager og en forfriskende citrusvinaigrette, som er et godt modspil til den bløde og blide gratin.
Retten er på RetNemts menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →
Sådan gør du
- Tænd ovnen og varm op til 225°C (Varmluft). Del blomkål i mindre buketter og kog dem møre i ca. 7 min. dækket med vand tilsat lidt salt. Hæld vandet fra, men gem 2 dl kogevand.
- Smør et ovnfast fad på ca. 20x20 cm med smør eller olie og fordel ca. halvdelen af raspen rundt i fadet, så det nogenlunde dækker både bund og sider. Fordel halvdelen af den kogte blomkål i fadet.
- Blend resten af blomkålen med en stavblender og tilsæt kogevand lidt ad gangen til en cremet konsistens. Tilsæt yoghurt og urte kryddermix og rør sammen. Smag til med salt og peber.
- Del æg i blommer og hvider. Rør blommerne i blomkålsblandingen. Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i blandingen. Hæld blandingen over blomkålsbuketterne i fadet og drys med resten af raspen.
- Bag gratinen i ovnen i ca. 20-25 min. Stik i den med en kødnål eller en skarp kniv for at tjekke om den er gennembagt.
- Salat: Skyl imens salaten, bræk i grove stykker og læg i en skål. Rist hasselnødderne på en varm, tør pande til de får lidt farve. Hold øje, så de ikke brænder på. Lad dem køle af og hak dem fint. Dryp vinaigrette over salaten, drys med hasselnødder og servér til den varme gratin.
Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)
525kcal
27.8 gprotein
37.8 gkulhydrat
29.2 gfedt
0,4 kgCO₂e
Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.




