Okonomiyaki — RetNemts eget foto
Opskrift fra RetNemt · uge 36

Okonomiyaki

30-40 min.👥 2 personer543 kcal pr. portionVegetar

Japansk kål-omelet serveret med sojasyltede svampe og sesamløg.

Retten er på RetNemts menukort i uge 36. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 75 kr./portion (Måltidskassen, 6 dage). Alle RetNemts kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 150°C (Varmluft).
  2. Sojasyltede svampe: Del champignoner i kvarte. Kog soja, hvidvinseddike, 1 spsk sukker og 1 spsk vand op i en gryde. Tilsæt svampene og lad dem koge under låg i 1 min. Tag dem af og lad dem trække.
  3. Topping: Skyl forårsløg og radiser og skær begge dele i tynde skiver.
  4. Okonomiyaki: Pisk æggene sammen med 1½ dl mel, mælk og lidt salt i en skål. Snit hvidkål fint, gerne på en mandolin og tilsæt det til æggeblandingen. Varm en stegepande op med lidt olie. Steg halvdelen af æggeblandingen i ca. 3 min på hver side. Kom omeletten over på en bageplade med bagepapir. Steg den anden omelet og læg også den på bagepladen. Bag dem færdige i ovnen et par min. til de er faste.
  5. Anret
    Hak koriander groft. Del okonomiyaki i stykker og top med forårsløg, radiser og syltede svampe. Drys med hakket koriander og sesamfrø. Tegn til sidst med mayonnaise og teriyaki over det hele.

Næringsindhold pr. portion (RetNemts tal)

543kcal
27.7 gprotein
58.9 gkulhydrat
21.9 gfedt
0,5 kgCO₂e

Kilde: Opskriften er RetNemts egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 6. september 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra RetNemt i uge 36