Sprødstegt kuller med hvidløgscreme, blomkål og gulerødder — Skagenfoods eget foto
Opskrift fra Skagenfood · uge 42

Sprødstegt kuller med hvidløgscreme, blomkål og gulerødder

⏱ 30 minutter👥 2 personerFisk & skaldyrBørnevenlige

Retten er på Skagenfoods menukort i uge 42. Billigste verificerede pris for 2 personer: fra 50 kr./portion (Budget Familie Kassen, 4 dage). Alle Skagenfoods kasser og priser →

Sådan gør du

  1. Lad os starte med
    Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
  2. Kartofler og grønt
    1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.  2. Skær kartoflerne i mundrette stykker, flæk gulerødderne, og bred begge dele ud på bagepapir på en bageplade. Dryp med olivenolie, og krydr med salt. Bag begge dele møre i den varme ovn i ca. 25-30 min.  3. Del blomkålen i grove stykker, og dampsteg den i olie og smør med en smule saltet vand i en gryde med låg. Lad vandet koge væk, og lad blomkålen stege let til sidst i ca. 10-15 min. i alt. Krydr med salt, hvis behov.
  3. Fisk og dressing
    4. Fyld mel, rasp og æg i hver sin dybe tallerken, og pisk ægget med en gaffel.  5. Varm en pande op med rigeligt olie og gerne smør. Del fisken i 2 stk. pr. pers. Vend fisken i mel, æg og rasp, og steg den gylden og gennemstegt på den varme pande i ca. 3-4 min. på hver side. Afdryp den på en rist, og krydr med salt.  6. Rør yoghurt med salt, peber, fintrevet hvidløg og lidt olivenolie.  7. Skær citron i både.
  4. Anretning
    8. Anret fisk med kartofler, blomkål og gulerødder, og servér med citronbåde og hvidløgscreme til.

Kilde: Opskriften er Skagenfoods egen og gengivet ordret fra deres side, hentet 12. oktober 2026. Vi har ikke lavet retten og ændrer ikke i mængder eller fremgangsmåde. Leverandøren kan have ændret opskriften siden. Bestiller du retten gennem linket, får vi en kommission — det ændrer ikke, hvilke retter der vises.

Flere retter fra Skagenfood i uge 42