Klimavenlig 🌳

Klimavenlige måltidskasser er et nyt koncept, hvor leverandøren Skagenfood er frontløber. Måltidskasser til dig, der vil beskytte klimaet og miljøet

Læs mere

Klimavenlige måltidskasser er et nyt koncept på det danske marked for måltidskasser. Faktisk så nyt, at det indtil nu kun er leverandøren Skagenfood, der reelt tilbyder en decideret klimavenlig måltidskasse. Klimakassen er sammensat efter en lang række kriterier, hvor der i videst muligt omfang tages overordnet hensyn til Klodens tilstand i forhold til klima og miljø. Et sympatisk tiltag, der garanteret bliver populært.

Vælg mellem 1 måltidskasser under temaet Klimavenlig 🌳

FRA 607 DKK

Fra 83,50 DKK

1-4 personer

7 dage

Ingredienser

Lækker og velsmagende måltidskasse. Sammensat af to måltider med fisk, et måltid med fugl (oftest kylling) og fire vegetariske måltider.

Spar 10% på første måltidskasse med koden: Ny fast kunde

Hvor klimavenligt er klimavenlig?

Imidlertid kan man godt hævde, at mange af måltidskasserne generelt på det danske marked er klimavenlige. Det kommer jo an på, hvor skrappe vi vil være i vores kriterier. Nogle mennesker mener, at måltidskasser som sådanne simpelthen er klimavenlige, fordi måltidskasser begrænser madspild, og fordi måltidskasser leveret til hjemmet medfører, at du skal køre færre gange i supermarkedet.

Vegetarisk og økologisk

Sætter vi barren lidt højere, tilbyder mange leverandører af måltidskasser både vegetarretter, vegansk mad, økologiske fødevarer, og de fleste leverandører fokuserer desuden på brug af miljøvenlig emballage. Alt dette kan jo siges at være godt for både miljøet, dyrene og Klodens klima.

Aarstiderne lancerede økologiske måltidskasser

Aarstiderne var den første leverandør af måltidskasser på det danske marked. Aarstidernes koncept har fra starten været at tilbyde udelukkende økologiske fødevarer, oftest endda lokalt dyrket frugt og grønt, og med overvejende brug af – netop – årstidens grøntsager. Man kan derfor sige, at udgangspunktet for måltidskasser i Danmark har været at levere sunde og klimavenlige måltidskasser.

Mange leverandører kan være med

Naturligvis er der nu kommet mange andre leverandører til, og ikke alle fokuserer lige meget på klima og miljø. Og det er kun Skagenfood, der samler alle kriterier i ét produkt med henblik på at tilbyde den mest klimavenlige måltidskasse. Men mange andre leverandører tilbyder måltidskasser, der i det ene eller andet omfang kan siges at være klimavenlige. Især de, der fokuserer på økologi og vegetarmad.

Simple Feast

Således er leverandøren Simple Feast et godt eksempel på en udbyder af klimavenlige måltidskasser, også selvom virksomhedens produkter ikke direkte annonceres som ‘klimavenlige’. Dog har de en rubrik på deres hjemmeside, hvor de omtaler deres produkter som ‘Klimavenlig mad’. Måske de fremover vil anvende udtrykket mere konsekvent, det fortjener deres profil i al fald.

Også fokus på emballage

Simple Feast har virkelig et konsekvent koncept, hvor alle produkterne i sortimentet er enten vegetariske eller veganske. Desuden er alle råvarer økologiske, og de bruger ikke hverken plastik eller flamingokasser til emballage. Er man først nået så vidt, kan man spørge hvor meget mere, en leverandør af måltidskasser egentlig kan gøre for at tilbyde ‘klimavenlige måltidskasser’?

Skagenfood

Skagenfood har svaret på dét spørgsmål. De har simpelthen fået udregnet konsekvenserne af en lang række påvirkninger af klimaet i relation til deres forretning, fokus er på udledning af CO2. Derpå har de for alle parametre søgt at minimere påvirkningerne af klimaet i forbindelse med fremstilling af deres klimavenlige måltidskasse.

0,7 kg CO2 pr. kuvert

I Klimakassen fra Skagenfood findes der således ingen middagsret, der ved fremstillingen udleder over 0,7 kg CO2 pr. kuvert. Dette opnås ved at gennemgå hver ingrediens og vælge de fødevarer, der belaster CO2-regnskabet mindst muligt. Dette betyder blandt andet, at indholdet af Klimakassen er 100% økologisk, og at der fokuseres på grøntsager. Desuden indeholder kassen frisk fisk, fra bæredygtigt fiskeri. Også transport og emballage er taget med i regnskabet, og det er i det hele taget et ambitiøst projekt, Skagenfood har lanceret.

Vælg leverandør efter dine kriterier

Som kunde kan du tilstræbe at vælge måltidskasser, der overvejende indeholder økologiske, lokalt producerede fødevarer. Samtidig kan du vælge at spise udelukkende, eller hovedsagelig, vegetarisk eller vegansk kost. Hvis du så samtidig finder en leverandør, der bruger miljøvenlig emballage, er du på rette vej til de klimavenlig måltidskasser.